Vedtægter for
Dyssekilde Fodbold Club - Anno 2005
§ 1 Navn og hjemsted
Klubbens navn er Dyssekilde Fodbold Club
Klubben, der har hjemsted i Halsnæs Kommune og er stiftet den 01.05.2010.
§ 2 Formål
Klubbens formål er gennem fællesskab, samvær og aktiviteter at fremme medlemmernes kendskab og interesse for fodboldspillet og ved på anden måde at virke for fremme af denne idræt. Herved er det opfattelsen, at klubben kan medvirke til at forbedre medlemmernes trivsel og deres lyst til at tage aktivt del i samfundslivet.
§ 3 Medlemmer
Som medlem kan optages enhver over 18 år, der anmoder om medlemskab, og som kan tilslutte sig klubbens formål, samt ikke har uafviklet gæld til klubben.
Indmeldelse skal ske på den ugentlige spilledag.
Ethvert medlem modtager ved indmeldelse en kopi af klubbens gældende vedtægter.
Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren med mindst en måneds varsel.
§ 4 Udelukkelse og eksklusion
Et medlem kan udelukkes eller ekskluderes, såfremt vedkommendes opførsel strider mod klubbens vedtægter eller andre gældende, offentliggjorte bestemmelser, eller hvis medlemmet på særlig grov måde har tilsidesat sine medlemspligter.
Såvel i sager om udelukkelse som eksklusion har medlemmet krav på at blive hørt, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse.
I sager om eksklusion kan medlemmet kræve, at sagen afgøres på førstkommende generalforsamling, og at sagen sættes på dagsordenen som et særligt punkt.
For at vedtage en eksklusion kræves der af generalforsamlingen samme stemmemajoritet som ved ændring af klubbens vedtægter.
§ 5 Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden udgangen af April måned.
Adgang til generalforsamlingen har alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved opslag i klubben og på klubbens hjemmeside med angivelse af dagsorden.
Alle medlemmer har stemme- og taleret. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Vedr. klubbens opløsning henvises til §9.
Forslag, som ønskes behandlet, skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse.
Evt. indkomne forslag offentliggøres ved opslag på på klubben hjemmeside sammen med dagsorden og det reviderede regnskab senest en uge før generalforsamlingen.
En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
Dirigenten, der ikke må være medlem af bestyrelsen, vælges af forsamlingen. Dirigenten afgør alle spørgsmål angående behandlings- og afstemningsmåder.
Dagsorden
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
Valg af dirigent og referent
Forelæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse
Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse
Forelæggelse af bestyrelsens forslag til kontingent og budget for det kommende år til godkendelse
Behandling af indkomne forslag
Valg af formand i lige år
Valg af kasserer i ulige år
Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer (2 i lige år og 3 i ulige år)
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år
Valg af revisorer og revisorsuppleant jf. §8
Eventuelt
§ 6 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af klubbens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med angivelse af det emne, som ønskes behandlet.
Generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse.
For så vidt angår indkaldelse, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.
§ 7 Bestyrelsen
Alle aktive medlemmer er valgbare til bestyrelsen
Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsen består af en formand, en kasserer og yderligere 5 medlemmer, der alle vælges for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling.
Formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år, mens kassereren og 3 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, og der skal føres referat over bestyrelsens forhandlinger. Bestyrelsen skal tilse, at referater og øvrige dokumenter, der vedrører klubben, arkiveres på forsvarlig vis.
Klubben tegnes af formanden og i økonomiske anliggender af kassereren. Alle økonomiske dispositioner skal godkendes af det budgetansvarlige bestyrelsesmedlem.
Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen.
§ 8 Regnskab og revision
Klubbens regnskabsår er kalenderåret..
Revisorer skal hvert år før den ordinære generalforsamling gennemgå det samlede regnskab og påse, at de anførte beholdninger er til stede.Stk. 2.
Driftsregnskab og status forsynes med påtegning.Stk. 3.Revisorer har til enhver tid ret til at efterse regnskaber og beholdninger.
§ 9 Klubbens opløsning
Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling.
For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede. For at forslaget kan vedtages kræves, at mindst 3/4 af de stemmeberettigede stemmer for forslaget.
Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.
Ved opløsning tilfalder eventuel formue almennyttige formål efter generalforsamlingens beslutning.
Således vedtaget på Dyssekilde Fodbold Clubs generalforsamling, den 01.05.2010
Niels Mellrup / Jarl Vogel
Dirigent / Formand